• Rasmus, GrønFerie

Danmarks største vildmark

Nationalpark Thy byder på enestående muligheder for vandring. Her fortæller jeg om de naturoplevelser der venter i Thy og den vandreferie GrønFerie udbyder i vildmarken.


Fra 1400-1800 blæste sandet ind over marker og tvang lokale bønder til at ændre deres livsgrundlag og flytte fra hus og hjem. Dette voldsomme fænomen har skabt det landskab som vi i dag kender som Nationalpark Thy og her gemmer sig nogle af landets største naturoplevelser. Klitplantager og klitheder dominerer det unikke landskab, mens fiskerlejer, sømærker og bunkers vidner om hvordan mennesker har præget landskabet gennem tiden.

Tager man på vandretur i Nationalparken får man mulighed for at opleve nogle af de mest utilgængelige områder - og somme tider skulle man tro at der aldrig har været et menneske før.

Hos Grøn Ferie tilbyder vi en vandreferie på 4 dage med 3 dages vandring. Vandringen foregår ad Vestkyststien som overordnet følger den gamle redningsvej. Turen foregår individuelt, så man selv kan bestemme tempoet og hvor man vil have pause. Naturen er så vild og samtidig så rolig, at den skal opleves i alene eller i mindre grupper. Vi tilsender naturligvis guides og vandrekort så man kan vandre trygt mellem de forskellige overnatninger.


Ruten er markeret med en gammel redningsbåd

Første overnatning og turens start er i fiskerbyen Stenbjerg hvor der er mulighed for at gå en smuk rundtur i den vilde natur som ligger lige uden den lille by. Herefter venter en god 2 retters menu af lokale råvarer på kroen, hvor der også overnattes. Ankommer man sent kan man tage en mindre vandretur efter middagen.

Dagen efter vandres der nordpå gennem noget af landets smukkeste natur - især området ved Bøgsted Rende er imponerende og her anbefaler vi at holde dagens frokostpause. Der overnattes i Klitmøller på et dejligt og moderne B&B centralt i den hippe by. Aftensmaden vælger man selv hvor man vil spise, da der findes flere gode spisesteder i byen. I Klitmøller er der

Surfermiljøet har de seneste 15 år forvandlet Klitmøller.

På tredje dag vandres der nordpå på kanten af Hanstholm Vildreservat. Det er en smuk rute med mulighed for at se kronvildt og Traner. I Hanstholm venter der en spændende imponerende udsigter og en spændende historie. Hvad med et besøg på Bunkermuseet eller op i Hanstholm Fyrtårn? Der overnattes et dejligt sted i HanstholmQ


Dagen efter går turen retur til Stenbjerg og jeres parkerede bil (alternativt til Thisted hvis man er ankommet med det offentlige). ¨


Inkluderet


3 fantastiske overnatninger

Bagagetransport

Sengelinned/håndklæde


Følgende måltider

Dag 1: 2 retters aftensmenu

Dag 2: Morgenmad og madpakke

Dag 3: Morgenmad og madpakke

Dag 4: Morgenmad


Vandrekort og guide

Gebyr til Rejsegarantifonden

Donation til Den Danske Naturfond

10% på køb i Friluftsland


Pris: 2.695









Copyright 2020 © GrønFerie ApS CVR 41441666

Pile Allé 29A, 2000 Frederiksberg

kontakt@groenferie.dk